Kan man det?

Kan man tage det for én selv mest meningsfyldte fra den eksisterende kristne bibel og så supplere med brudstykker fra de i sin tid fravalgte apokryfe skrifter for så undervejs selv at kommentere og fortælle? Og lade det hele trykke i en guldbelagt bog, opdelt i kapitler og vers og med gyldent flettet markeringsbånd og udsende resultatet som sit eget private evangelium?

Det er, hvad Lars Muhl netop har gjort med den 176 siders "Det Knuste Hjertes Visdom". På en dag med nikkende grupper af påskeliljer i en bidende nordenvind uden for vinduet bad vi om en forklaring.

Lars Muhl:

»"Det Knuste Hjertes Visdom" er ikke bare endnu en bog fra min hånd. For mig er den udtryk for essensen af en strømning i tiden, hvor flere og flere er seriøst optaget af den religiøse og spirituelle side af tilværelsen. Flere og flere mennesker kan ikke mere stilles tilfredse ved den glædesløse trosbekendelse i folkekirken. En trosbekendelse, der intet har med Jesus grundlæggende lære at gøre. Det vil jeg gerne bidrage til at forandre.«

- Og det mener du, at du kan få ved at udsende dit eget Jesus og Maria-evangelium?

»Husk på, at Jesus aldrig havde hørt om kristendommen. Den blev, som vi kender den, først opfundet 325 år efter, Jesus gik på Jorden. I al ydmyghed gør jeg ikke andet, end hvad Paulus gjorde for 2.000 år siden; fremdrager og fortolker. Rent bortset fra at ca. halv-delen af Bibelens Paulus-breve er falske, så havde Paulus altså heller ikke mødt Jesus. Og når han mødte nogen, der havde, var han ret uinteresseret i at lytte til dem. Han stolede på sin egen vision. Nuvel: jeg stoler på min.«

Flere af Lars Muhls kildeskrifter i bogen er på aramæisk, men det gamle, næsten uddøde sprog, som Jesus menes at have talt, giver anledning til diskussioner. De fleste af de ara-mæiske skrifter, vi har i dag, er faktisk oversat "baglæns" fra græsk og kendes således ikke i deres originale, aramæiske udgave. En af Danmarks fremmeste forskere af ara-mæisk, professor i semitisk filologi Finn O. Hvidberg-Hansen, Aarhus Universitet, giver heller ikke meget for Lars Muhls oversættelser. Efter at have hørt, hvordan Muhl i sin bog fra aramæisk oversætter Fadervor (Mattæus kap. 6, vers 9-13), siger han, at han dels ikke kender til et sådant aramæisk skrift, og han »ganske bestemt ikke kan sige god for over-sættelsen.«

Så holder dét, Lars Muhl har gjort, overhovedet i retten?

»Når du spørger, om det holder i retten, så kommer det sandelig an på, hvilken ret du væl-ger at stille mig for. Der er ikke ret mange i Danmark, som arbejder med det aramæiske sprog. Og de få, der gør, er desværre blevet ovre på den side af hegnet, der er ensbetyd-ende med en græsk måde at forstå det aramæiske sprog på.«

- Hvad mener du med det?

»Med det mener jeg, at hele vort tankesæt og hele vor psykologi udspringer af en græsk tradition at forholde sig til tilværelsen på. Hvis du virkelig ønsker at trænge ind i de ara-mæiske sprog, må du i dag søge uden for Danmarks grænser, og det er selvfølgelig også dér, jeg har hentet min inspiration. Det her er jo ikke noget, jeg har fundet på. Det er ikke mig, der kommer og siger, hvordan det er. Jeg har fulgt den levende og spændende forsk-ning af det aramæiske sprog, der i mange år er foregået i udlandet i teologiske kredse vel at mærke.«

- Kan du fortælle lidt om dine kilder?

»Bag i bogen gør jeg jo omhyggeligt rede for, hvem mine kilder er. Det er vigtigt at forstå, at hvis man ønsker at sætte sig ind i det aramæiske sprogs psykologi, så er det en helt anden måde at tænke verden og kosmos på. En måde, som åbner for et væld af fortolk-ningsmuligheder, legender, lignelsesformer og profetier, som lå så dybt i Jesus og hele den tradition, han kom fra. Så altså, hvis man ikke går over på den side af hegnet, så har man intet forstået af magien og mulighederne i det aramæiske sprog.«

- Men er det ikke rigtigt, at de eneste steder i Bibelen, der i dag foreligger originalt på ara-mæisk, intet har med Jesus at gøre, af den gode grund at de forekommer i Det Gamle Testamente?

»Flere og flere forskere erkender, at både de koptiske skrifter, som er en del af de apo-kryfe skrifter, og i alt fald tre af de fire kanoniserede evangelier i Bibelen har haft fælles aramæisk forlæg. Således er der en række steder i Bibelens evangelier, hvor aramæiske ord og udtryk har fået lov at blive stående. Eller de er hentet ind, fordi man ikke kunne finde andre måder at forklare lige netop dette eller hint på.«

»Med direkte henvisning til de mange lag i sproget og i lignelserne siger Jesus igen og igen: Lad de, der har ører, høre, lad de, der har øjne, se! Synd på aramæisk betyder for eksempel at skyde ved siden af. Og når Jesus siger: Rejs dig op og tag din seng og gå, du er helbredt kan det lige så godt betyde: Rejs dig op og tag ansvaret for dig selv. Det aramæiske begreb rukha, betyder således ånd, åndedræt, energi, vind, kraft, mens Jesus med det gammeltestamentlige udtryk Menneskesøn (bar-nasja), taler om en bevidstgjort tilstand, som er tilgængelig for alle, der har ører at høre med.«

- Når det gælder dine seneste bøger, har man kunnet se anmeldelser i såvel Weekend-avisen som Kristeligt Dagblad, der lovpriser dine evner til at nærme dig de metafysiske højder uden at lade fødderne slippe jorden. Men iblandt ser man også rene drabsforsøg rettet mod dine bøger. Hvoraf tror du denne polarisering kommer?

»Det skyldes, at størstedelen af medierne lige nu er ude af trit med tiden, og at man, som man her har gjort det i forbindelse med min seneste bog, forsøger at opretholde en teologi og ikke mindst en trosbekendelse og forkyndelse, der intet har med den oprindelige Jesus at gøre, og som ikke har sit fokus på næstekærlighedsbudskabet.«

»Det har altid været sådan, at de som danser, ofte fordømmes af dem, der ikke er i stand til at høre musikken. Og lige nu er der ikke ret mange, der kan høre noget, eller som dan-ser i folkekirken. Som Jesus sagde om farisæerne: De er som hunden, der har lagt sig i truget og forhindrer andre i at komme til. Og selv spiser de ikke noget. Ny Testamente rummer så megen visdom, som kirken desværre ikke forstår eller ønsker at forholde sig til. Og reaktionen viser sig altså nu.«

Ifølge Lars Muhl er den største begrænsning omkring den kanoniserede kristendom med tilhørende kirkevæsen, at kirken som selvgod institution er en ren menneskelig opfindelse. Men alligevel fører sig frem som værende kreeret efter guddommelig anvisning.

»Uanset om vi læser Bibelen eller de apokryfe skrifter, så er der grundlæggende tale om et frihedens og et kærlighedens budskab. Og det er ganske enkelt det modsatte af, hvad den hierarkisk opbyggede kirke er udtryk for. "Himmeriget er inden i jer og alle steder om-kring jer!" siger Jesus. Altså: Himmeriget er ikke et eller andet obskurt sted oppe i himlen, men er en værenstilstand, der er tilgængelig for alle.«

»Men det er klart, at når man som kirke til det sidste ønsker at opretholde den magt, som man har forsøgt at tyrannisere vor kulturkreds med i 1.500 år, ja så måtte man jo fra starten og til i dag forfølge alle de spor, hvor der var rester af Jesu oprindelige frihedslære. Og det er i al beskedenhed den, jeg med mine resurser forsøger at støve af.«

»Jeg er sikker på, at det her er en bølge, der ikke længere kan stoppes. Jeg er jo ikke den eneste, der skriver sådanne bøger. Og opgøret foregår uden for kirken, det foregår uden for det teologiske fakultet, og endelig er det i ordets bedste betydning en folkelig bevægel-se: Vi har fået nok af kirketyranniet og dets fordrejede forkyndelse! Heldigvis findes der også præster, der prædiker hjertets teologi, men de har desværre meget, meget ringe vil-kår i Folkekirken i dag.«

- I dine seneste bøger omtaler du konsekvent Gud eller det guddommelige som Belys-ningsvæsenet. Hvad skal det betyde?

»Du må gerne have humoren med ind i din søgen. Og da vi indtil videre ingen anelse har om, hvad Gud eller det guddommelige er, men dog ved, at det er noget kraft- og lysgiven-de, ja så finder jeg, at Belysningsvæsenet er et godt udtryk.«

»Da jeg ingenlunde sidder med til højbords, ja så har jeg valgt at opfatte mig selv som by-dreng for Belysningsvæsenet. Det er rigeligt meningsfyldt for mig.«

- Og du er ikke bange for dermed at blive bydreng for nye generationer af mennesker, der foretrækker at have et imaginært forhold til Jesus frem for et hjertevarmt og inderligt forhold til næsten?

»Nej, det er jeg ikke. Den historiske Jesus var ingen kirkelig, forfængelig superstjerne, og han var aldeles ikke "Guds enbårne søn". Tværtimod sagde han igen og igen: "I er alle Guds børn!" Med andre ord er jeg en stik-i-rend-dreng med budskabet: Du skal ikke blot høre og læse, men så sandelig også leve den visdom, der kom fra Jesus! Man er ikke kristen eller noget som helst andet, bare fordi man siger, man er det. Der skal handling til.«

Lars Muhl er født 14. november 1950 i Århus.

Han har skrevet, komponeret og indspillet et utal af hits. Først som medlem af beat- og rockgrupper som Dragon Five, Daisy og Warm Guns. Siden som solist og crooner. Han er en af de meget få danskere, der har skrevet et egentligt verdenshit: "One More Minute". På dansk: "Ind til dig igen."

Efter sygdom og en længere varende depression trak han sig i starten af 90'erne
definitivt tilbage fra musikscenen. Og begyndte i stedet at skrive bøger. Den første, "Sjæl i Flammer" - opkaldt efter det hit Muhl i sin tid havde sammen med Kasper Winding - var en frysende og selvudleverende erindringsbog om årene som rock-stjerne. Men derefter fik bøgerne et blødere, mere poetisk og søgende indhold. Hans forrige bog "Gral" gik i foråret 2006 direkte ind på bestsellerlistens første-plads, og er nu på engelsk på vej ud i den store verden. Hans nye bog, "Det Knuste Hjertes Visdom", er den tolvte i rækken.