Selvom troen ifølge bibelsk overlevering kan flytte bjerge, så foretrækker de fleste af os åbenbart, at sådanne større ting og sager forbliver på ste-det, hvor de forventes at befinde sig.

Det fremgår af utallige henvendelser fra læsere, efter at vi her i avisen sidste søndag bad forfatteren Knud Sørensen berette om en gammel oplevelse, han havde båret rundt på, om en aften han med sin familie oplevede, at Børglum Kloster ikke lå der vest for byen Børglum i Vend-syssel, hvor det ellers har ligget i mange hundrede år.

En af reaktionerne kommer fra Anne Høst Stenbæk, Teglgårdsparken 1 i Middelfart, der som pige på udflugt med sin familie også oplevede, at Børglum Kloster ikke var, hvor det skulle være, for så pludselig, ved høj-lys dag, at dukke op ud af intetheden.

En anden reaktion er fra lederen af PET-centret ved Aarhus Kommune-hospital, professor, dr. med. Albert Gjedde, der på den ene side afviser, at sådan noget reelt kan være foregået, men dog tilføjer en hændelse, hvor han selv oplevede at se noget, der åbenbart ikke var der.

Først beretningen fra Anne Høst Stenbæk:

"Jeg kan ikke give en præcis dato for oplevelsen, men det var i slutnin-gen af juni 1976. Jeg var med familien på kroferie i Nordjylland. Min mor var gravid med min yngste søster, og det var en af de sidste dage, før vi skulle hjem til Kolding den 3. juli."

Anne Høst Stenbæk fortæller, at hun på det pågældende tidspunkt var otte år. At familien den dag drog på udflugt med det ene formål at se Børglum Kloster. Og at hendes far alle dage har haft en god stedsans og været skrap med et landkort.

"Det var en varm sommerdag med klart vejr og blå himmel. Og det var om eftermiddagen. Og så var det, at vi ikke kunne finde Børglum Kloster. Vi kørte frem og tilbage på landevejen, hvor klostret skulle ligge. Far og mor så på kortet. Og vi kikkede og kikkede ud af bilens vinduer. Men klostret var der ikke."

"Det var frygtelig varmt i bilen. Og til sidst besluttede mine forældre, at holde en pause i søgningen. Der lå nemlig et ishus tæt op ad en gammel mølle."

Det var mens familien stod her og spiste is, at Anne Høst Stenbæks mor pludselig udbrød:

"Det ligger jo lige der!"

Anne Høst Stenbæk:

"En kæmpestor bygning lå nu pludselig lige foran vore næser. Den var så stor og tydelig, at vi næsten ikke kunne tro vore egne øjne. Hvordan kunne vi have kørt frem og tilbage og overset så kæmpestor en bygning?"

"Siden har vi i familien naturligvis talt om oplevelsen mange, mange gange. Og alle er enige om, at vi umuligt kunne have overset klostret..... hvis det ellers havde været der."

Anne Høst Stenbæk runder af med at fortælle, hvor stort et indtryk det derfor gjorde på familien, da man hørte om Knud Sørensens oplevelser på den samme lokalitet.

- - -

Professor, dr. med. Albert Gjedde, hjerneforsker ved Århus Kommune-hospital, siger til Knud Sørensens beretning, at han som skeptisk læser hæfter sig ved en række ejendommelige omstændigheder, som minder meget om beretninger fra USA om bortførelse af almindelige mennesker til rumskibe.

I Knud Sørensens tilfælde foregik begivenheden om natten. Personerne er i en bil. Hovedpersonen selv har en ud af kroppen-oplevelse. Og det er 40 år siden, det skete.

Albert Gjedde:

"I USA sker bortførelserne typisk, når ofrene kører bil om natten, ofte efter en meget lang dags rejse mod nat. Eller når de ligger hjemme i sengen uden at kunne sove. Eller efter pludselig at være blevet vækket. Også spøgelser optræder almindeligvis i midnatstimen og gerne i måne-skin, når alt er gråt, og konturerne er vanskelige at skelne."

"Tidspunktet er afgørende, for det er om natten, at mennesker indtræder i den både skræmmende og mærkelige tilstand som af neurobiologer kaldes hypnogog. Ordet betyder bevægelse mod søvn. Den hypnogoge tilstand er en bevidsthedsforstyrrelse på overgangen fra den vågne til den sovende tilstand. I denne periode fejlfortolkes sanseindtryk for til sidst helt at bortfalde. Mennesker, der læser i sengen, oplever, at sætnin-ger ikke længere giver mening. Jo mere man kæmper imod, jo mere for-styrret bliver bevidstheden."

Albert Gjedde fortæller, at personer, der på trods af stor træthed kører bil, kan opleve, at situationen hurtigt bliver en livsfarlig del af en drømme-tilstand. Nemlig ved at selv kørslen opfattes som normal, selvom virkelig-heden er, at bilen er på vej i grøften.

"Efter søvnperioder kan man vågne igen og forbavses over, at flere timer er hengået. Månelys og måneskygge spiller iagttageren et puds. Og drømte og virkelige begivenheder sammenblandes og lader sig ikke adskille."

Albert Gjedde føjer til, at han ved selvoplevelse ved, hvad han taler om:

"Selv har jeg en månelys nat i Oxford opholdt mig i et soveværelse, hvor-fra der var udsyn til en lille have bag gæstehuset. Stående ved vinduet bemærkede jeg nede i den flisebelagte have en mørk person siddende på noget, der lignede en bænk. Men næste morgen kunne jeg hverken finde personen eller bænken."

"Derimod omtalte en plade opsat ved indgangen til haven en person, som skulle være blevet henrettet eller ombragt netop i denne have. Jeg
mente ikke at have set denne plade før. Men jeg var trods alt gået forbi den dagen før."

Albert Gjedde siger, at ingen hukommelse er intakt efter 40 år. Og at hver gang en oplevelse af ældre dato genkaldes, er den blevet ændret.